Med FN’s 17 Verdensmål som ramme udvikler vi – sammen med borgere – lokale initiativer, der sætter retning for bæredygtig udvikling, og demonstrerer, at globale udfordringer kan løses lokalt.
’VORES VERDENSMÅL – lokale løsninger på globale udfordringer’ arbejder sammen med borgere i danske lokalsamfund om de potentialer, der ligger i verdensmålene som en agenda, der kan samle lokalsamfund, fremme civilt engagement og skabe platform for borgernær dialog.
Samarbejdet skal demonstrere, at vi - på forskellige måder, i vores forskellige lokalmiljøer – kan være med til at bidrage til skabelsen af fremtidens bæredygtige samfund via konkrete, lokale initiativer.
Afgørende for prototypens metode og fremgangsmåde er, at de lokale aktører er de drivende faktorer.
Chora Connection faciliterer processen, skaber rammerne og bistår i idégenereringen, mens de lokale aktive producerer indhold og visioner. Derfor tager vi udgangspunkt i lokalsamfundenes bio-kulturelle egenart, de specifikke potentialer, lokale ildsjæle, samt allerede eksisterende initiativer i genereringen af nye bæredygtige initiativer.
Følg med via www.choraconnection.dk og via vores nyhedsbrev, for opdateringer om aktiviteter relateret til Vores Verdensmål.















