Madfællesskabets forsamlingshus er nået til København

News

Madfællesskabet er et partnerskab mellem Lejre, København og Bornholms Regionskommune omkring etableringen af et nyt bæredygtigt fødevaresystem. Partnerskabet var resultatet af konferencen og symposiet “Food for Cities” som Chora Connection faciliterede i april måned 2015. I løbet af sommeren har Madfællesskabet været på tour omkring i landet, med økologiske pop-up forsamlingshus og folkekøkken. D. 20 August slutter touren af i København, hvor alle er inviteret til at kigge forbi:

Kære Alle,

Vi vil hermed gerne invitere dig/jer til at deltage i et Forsamlingshus i København med debat og folkekøkken lørdag den 20. august kl. 16-20. Det er sidste ud af Madfællesskabets række af forsamlingshuse afholdt fra foråret frem til nu, og det vil glæde os at se dig til sidste og største af slagsen.

Tanken med dette forsamlingshus er at tale på tværs af de foregående forsamlingshuse, der har haft specifikke målgrupper og emner. Denne gang vil vi gerne involvere borgerne i København og hinanden på kryds og tværs af brancher, holdninger og erhverv. Med dette forsamlingshus vil vi gerne samtale om, hvad de næste skridt skal være, hvis byen og landet i et samarbejde skal ændre på vores fødevaresystem. Er vores ideer for naive? For urealistiske? Hvem gør hvad? Firkantet sagt vil vi jo befri landets hektarer for monokultur og pesticider. Vi vil gøre ordentlig mad tilgængeligt i byen og samtidig sikre at landet får mulighederne for at dyrke bæredygtigt. Vi vil ikke gøre det i ord, men spise og handle os til forandringen. Det er på den ene side stort og komplekst at ville et helt nyt fødevaresystem, men på den anden side er det jo “bare mad”. I Madfællesskabets manifest her kan du se ideen bag.

Kom derfor og fortsæt samtalen i vores store økologiske forsamlingshus og folkekøkken - og gør det med blandt andet Bornholms borgmester Winni Grosbøll, Coop’s topchef Peter Høgsted, grundlæggeren fra Sticks’ n’ Sushi Kim Rahbek, direktør for Økologisk Landsforening Paul Holmbeck og madmanden Mogens Bisgaard fra Det lille Grønttorv, Bondens Marked og Københavns Fødevarefællesskab. Det er Madfællesskabet, der i i samarbejde med Københavns Madhus og FOOD inviterer til forsamlingshus og folkekøkken om hvordan vi i byerne tager ansvar for den mad vi spiser. Vi håber meget du selv vil deltage, men også at du vil dele denne invitation med dit netværk på mail og facebook her.

Deltagelse koster 200 kr. og inkluderer forsamlingshus, folkekøkken med tre-retters middag af lokale økologiske råvarer samt fri adgang til CPH Food District (fra kl. 10 – 23), som er Copenhagen Cookings nye event i Øksnehallen med madnørderi, konkurrencer, grej, fødevarer, cocktails og mange flere gastronomiske oplevelser.

Du kan tilmelde dig direkte her

Du kan læse mere om arrangementet her

Du kan se mere CPH Food District her:

Du kan læse mere om Madfællesskabet her:

Share on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Facebook